Djævelsovs (Nahm djim narok)
Nahm djim kan oversættes til "dip" . Dvs. noget man dypper noget
andet i. I Thailand findes mange forskellige slags. Nogle er søde,
nogle sure eller stærke. Nogle kombinerer forskellige smagsindtryk
idet de fremstilles af et stort udvalg af friske råvarer og krydderier.
Fælles for dem alle er, at når man først har vænnet
sig til at bruge én slags til en bestemt ret, så spiser man
det meget nødigt på andre måder. Djævelsovs
er min egen oversættelse idet den skal indikere en meget stærk
oplevelse. Det vil du få hvis du følger denne opskrift. Brug
den til retter af krabber, rejer, hummer, blæksprutte og andre af
havets frugter. Du kan også bruge den til fisk, men den egner sig
efter min mening bedst til skaldyrene.
Dette skal du bruge
½ kop frisk presset citronsaft
½ kop fiskesovs
½ kop korianderblade
½ kop hvidløg
1 spsk korianderrod
ca. 10 friske grønne chili (Prik
kii nuu)
1 tsk sukker
Forberedelse
Bland citronsaft og fiskesovs
Hak korianderbladene, korianderrod og hvidløg meget fint.
(jo finere jo bedre)
Hak chilierne meget fint (pas på øjnene!)
Tilberedning
Alle ingredienser blandes godt sammen
Tips
Djævelsovs skal tilberedes umiddelbart før det skal bruges,
da citronsaften vil trække klorofylen ud af korianderbladene. Dette
vil betyde at den bliver kedeligt gul. Nahm djim talae skal fremstå
frisk grøn.
Prøv denne dip til f.eks. Stegte
hvidløgsrejer |